Indret med den perfekte belysning – sådan gør du
Tænker du over belysningen i dit hjem? Hvis ikke du gør, er det helt sikker tid til at genoverveje dine prioriteringer, da velvalgt lys kan gøre en enorm forskel i et rum.
Uanset om du indretter dit køkken, din stue eller dit børneværelse, er din brug af lamper og lysstyrke nemlig ikke ligegyldig. Læs med her i artiklen, bliv klogere på emnet, og hvordan du indretter med helt perfekt belysning nemt og enkelt.
Lamper er ikke bare lys
Måske har du ikke tænkt over det, men den belysning, du udvælger, kan påvirke stemningen i dit hjem. Vælger du eksempelvis en lidt for skarp pære, vil en stue pludselig virke langt mindre hyggelig. Omvendt vil et skarpere lys måske være godt på kontoret, hvor du gerne vil fokusere og være helt vågen.
Derfor bør de lamper, du vælger, ikke være tilfældige. De forkerte lamper kan nemlig på sin vis ødelægge et rum – mens de rigtige kan gøre rummet endnu bedre.
Du kender det allerede fra levende lys, der bare er SÅ hyggelige, ikke? Det er de, fordi de giver et fantastisk skær, der ikke er for skarpt, hvilket bidrager til hyggen. Der er derfor god grund til at tænke på, hvilken form for belysning du vil skabe i det enkelte rum.
Husk også æstetikken, når du vælger lamper
Foruden at overveje lysstyrke og placering af belysning kan du også med fordel tænke på lamper som en mulighed for at pynte derhjemme. En lampe kan nemlig – foruden at være praktisk – også være et smukt stykke design.
Dette har mange indretningsarkitekter allerede regnet ud, hvorfor der findes mange designerlamper. Der findes dog smuk og æstetisk belysning i mange prisklasser. Derfor findes der helt klart en smuk og ideel lampe til din bolig.
Her kan du i øvrigt sagtens eksperimentere med at bruge
lamper som farverige indslag. Du kan også overveje at bryde brugen af
materialer i dit hjem ved fx at hænge en kobber-lampe eller messing-lampe op i
et rum. På den måde kan du peppe din indretning op ogfå perfekt belysning. Smart, ikke?
Comments are closed.